Sådan går du fra privat Instagram profil over til en virksomhed Instagram profil

Sådan laver du din private Instagram profil om til en virksomhedsprofil, på under 2 minutter!

BØVLER DU MED AT LAVE DIN PRIVATE INSTAGRAM OM TIL EN VIRKSOMHEDSPROFIL?


 Jeg har lavet en guide til jer, der gerne vil have en virksomhedsprofil på Instagram, fordi mange stadig døjer med, HVORDAN man lige gør det på den rigtige måde. 


1. For det første skal du have oprettet en profil på Instagram, og for det andet skal du have en Facebook side. Det sidste er obligatorisk for at du overhovedet kan have en virksomhedsprofil på Instagram, det er Facebook og Instagram blevet enige om, fordi de begge er ejet af Facebook og fordi det faktisk giver dig flere fordelagtige muligheder at have de to konti parret.

 

2. Først så logger du ind på din almindelige private Instagram. 


3. Så går du VÆK fra dit feed og ind på din profils forside. 


4. Herefter trykker du på de 3 prikker oppe i højre hjørne, hvor der så kommer en liste frem, som du kan scolle ned i og her skulle du meget gerne kunne finde én linje, hvor der står: ”Skift til virksomhedsprofil” – den skal du trykke på. 


5. Nu beder Instagram dig om at tilknytte din Facebookside. Hvis du har flere Facebook sider, skal du selvfølgelig vælge dén side, som er relevant for din nyoprettede Instagram virksomhedsprofil. 


6. Du kan nu tilføje dine virksomhedsoplysninger, såsom tlf., e-mail og din virksomheds beliggenhed, så du gør det nemt for kunderne at kontakte dig. Jo nemmere det er for kunderne, jo bedre er det for dig og din virksomhed. 


7. Nu kan du fx lave længere videoer og tilføje stickers, #hashtags, @omtale og forskellige fonte i din historie, OG også dele den i din Facebook sides historie med blot ét klik. 


8. Du har også fået adgang til det der hedder: IGTV - Instagram TV. (For en god ordens skyld - det gælder også for din private profil, men det giver bare bedre mening at bruge det fra din virksomhedsprofil). Her kan du uploade længere sammenhængende videoer(faktisk helt op til en times video). Men pas på med at ligge musik på dine videoer, hvis ikke du har rettighederne til det, for så bliver din video fjernet af Instagram. Prøv dig frem og leg lidt med det.


Happy playing og rigtig go’ fornøjelse med din nye Instagram virksomhedsprofil!



Hvis du stadig har problemer med din Instagram virksomhedsprofil, er du selvfølgelig velkommen til at kontakte mig her! Og hvis du vil se hvordan en Instagram virksomhedsprofil profil ser ud, så kan du evt. se på min profil  :-)

    SKRIV EN KOMMENTAR
    Navn*
    Email*
    website