Sådan laver du en markedsføringsstrategi

Sådan laver du en markedsføringsstrategi 




Gør ikke samme fejl, som alle de andre. Sørg for at have overblik over, hvad der skal ske i firmaet og lav så en udførlig kalender over aktiviteterne i løbet af året. Der kan være gengangere som fx opslag på de sociale medier. Det kan være at I har besluttet jer for, at der skal laves x-antal opslag pr. uge pr. medie, og så er det jo bare at gentage det resten af året. 


Husk højtiderne som fastelavn, påske, store bededag, pinse og jul. Og så er der tilkommet halloween, black friday, valentines day og singlesday(og jeg har garanteret glemt nogle og endnu flere kommer til), som rigtig mange firmaer benytter sig af, for at få flere salg - det samme kan og bør du gøre.



1. For det første skal I vide, hvad jeres budget er, og om det er realistisk. Både i forhold til de ting I gerne vil, men også i forhold til om I overhovedet kan rykke jer med det budget, der er sat af. Mange tror fejlagtigt, at de kan rykke sig gevaldigt i deres markedsføring med blot kr. 1000,- i deres budget. Der kan jeg ligeså godt sige det, som det er - det kommer ikke til at ske. Tænk på, hvad de store firmaer bruger, og hvad de har opnået kontra det, de har investeret.


2. Find ud af hvor kunderne er, altså hvilke kanaler begiver de sig rundt på,og koncentrer jer så om dem!


3. Brainstorm fra alle ansatte i firmaet! Her er devisen om jo flere jo bedre rigtig god. Så saml så mange medarbejdere som muligt, og lad dem komme med deres idéer - uden forbehold. Det er ikke sikkert at halvdelen af de indkomne idéer kan bruges lige nu og her, eller nogensinde, men så har I noget at gå ud fra. Tit og ofte er det ønsketænkning, som kan realiseres på et senere tidspunkt.



4. Dernæst skal I slavisk lave en plan for hver måned - altså hvor mange aktiviteter skal der være pr. uge/måned. Derunder HVEM der skal lave de forskellige aktiviteter og HVORNÅR og på HVILKE kanaler? Med andre ord, I skal have én som har ansvaret for eksekveringen af jeres aktiviteter. Måske kan I ikke nøjes kun med at have én som står for eksekveringen, men må have flere. Det kommer an på hvor mange aktiviteter, I har på 

tapetet.



5. Har I tid til det? Er der tid til at lave aktiviteterne, eller er det bare nærmere et ønske fra jeres side af? Igen - er det realistisk? Det nytter ikke noget at lave 117 aktiviteter hver uge, hvis I reelt ikke har tiden til det. Måske er I så privilligerede, at I kan ansætte et bureau til at lave jeres markedsføring, men hvis I ikke er det, så er det vigtigt ikke at tage munden for fuld.



6. Hvem følger op? Hvem er torvholder på marketingplanen? 



7. Lav en evaluering i slutningen af året - hvad var godt, hvad var skidt? Gik det som det skulle? Hvad vil I forbedre til næste år? I gjort jer erfaringen fra året der gik, og ved hvad der holder, og ikke holder til næste år. Måske var I for optimistiske eller måske kunne I faktisk godt have lavet lidt flere aktiviteter - det er en vurderingssag, I må gøre op med jer selv.


Skrevet af:Linda Bøg Ottesen
CEO
    SKRIV EN KOMMENTAR
    Navn*
    Email*
    website