Virker dit website eller er det fyldt med bugs

Virker dit website eller er det fyldt med bugs?

Rigtig tit kommer jeg ind på websites, som ikke virker eller ikke er sat ordentligt op, og det er en rigtig øv-oplevelse som forbruger.


Jeg skal bestemt ikke være hellig, for fra tid til anden, vil min egen kontaktformular ikke virke - jeg tror dog, at der er styr på den nu.


Hvis dit website ikke virker, risikerer du, at dine kunder smutter ud igen, fordi det simpelthen bliver for rodet for dem. De gider ikke at skulle forholde sig til, at skulle finde rundt i kaos på dit website, når de 'bare' kan surfe videre til konkurrenten - hvorfor skulle de dog også det? Ville du selv gide at skulle bruge tid på at hitte hoved og hale i et website, hvis du vidste at konkurrenten var ved næste klik og deres website virkede? Nej!, det ville du højst sandsynligt ikke.


Hvad der som minimum skal virke på dit website:


1. Sørg for at dine formularer(fx kontaktformularen) virker, ellers kan kunderne ikke komme i kontakt med dig


2. Sørg for at den information du giver på dit website er 'up to date', så der fx ikke er forældede oplysninger omkring jeres virksomhed eller forældede informationer, som kan give konflikter kunderne og jer imellem, såsom forkerte priser eller manglende oplysninger om hvilke betalingsmuligheder kunderne kan benytte.


3. Sørg for at websitet virker på alle enheder - Desktop, mobil(både små og store skærme) samt tablet - du ved aldrig hvad forbrugerne sidder med på den anden side af skærmen.


4. Sørg for at dine links virker - både de interne og eksterne. Det er irriterende for forbrugeren at klikke på et link(til noget som de faktisk gerne ville vide mere om)og så virker det ikke - spild af deres tid(og tillid til at I ville komme med brugbare informationer).


5. Sørg også for, at dit stylesheet og billeder er tilpasset, så opsætningen ser ordentlig ud, når forbrugeren kommer ind på dit website. Det må fx ikke hoppe og danse og billederne skal passe med de forskellige skærme.


6. Sørg for at jeres website loader tilstrækkelig hurtigt, så forbrugerne ikke skal sidde og vente i uendelig lang tid på at de enkelte sider bliver loaded. Her har jeg skrevet lidt mere om lige netop dét emne - husk at scroll ned på sitet: Loadspeed


God arbejdslyst!

Skrevet af:Linda Bøg Ottesen
CEO
    SKRIV EN KOMMENTAR
    Navn*
    Email*
    website

    Add text here...

    A new header